Vibeke og familien tester Camping Domaine de Chalain for Keycamp

I en travl hverdag er det ikke altid, man lige får tjekket sin mail, så da mor får åbnet sin mailboks, finder hun ud af, at hun og familien har vundet en tur til Frankrig som testfamilie – med afgang om en uge! Dette hastværk kompliceres yderligere af, at børnene på 3 og 4 år ikke har noget pas – og for at få et pas kræver det begge forældres underskrift…Nå ja, og far er jo lige på forretningsrejse i Indien og kommer først hjem 4 dage senere…

Trods nogle hektiske dage med beslutninger på tværs af kloden får familien bestående af Thyra på 3 år og Gunner på 4 år samt far Brian og mor Vibeke pakket bilen, og efter en weekend på Samsø med bedsteforældrene drager de af sted i aftenskumringen ned ad de tyske motorveje. Køreturen går fint, dog lidt forsinket pga. utroligt meget vejarbejde, børnene sover indtil kl. halv fem om morgenen, hvor der er morgenmad på en tysk rasteplads. Resten af vejen mod Frankrig får de lov at se en film på dvd’en, og da vi kører over den franske grænse, er alle vågne.

Vi når campingpladsen, 3 timer før vi kan få vores mobilhome, men får lov at komme ind på campingpladsen og ind i et cafeteria, der ikke engang har åbent, og hvor frokosten indtages. Efter at have tjekket pladsen ud og trukket lidt frisk luft, handlet lidt mad og set den nærliggende by, Doucier, får vi lov at invadere vores mobilhome og pakke bilen ud.

Forårsferie er ikke sommer!!
Vi vidste det jo egentlig godt. Vi havde tjekket DMI, men alligevel…Det var ikke sommer, og temperaturen i det østfranske Jura var ikke meget varmere end hvad vi havde været vant til i lille Danmark. Så vi havde taget varme trøjer, sokker og sågar vanter og huer med – men havde vi vist, at der kun var dyner og tæpper på sengene, havde vi også medbragt vores dyner! Et mobil home er sikkert helt fint om sommeren, men om foråret varmer en gasvarmer i stuen altså ikke særligt meget på værelserne… Ofte endte det med, at vi lå fire mennesker tæt sammen i den trekvart-mands seng, der skulle fungere som en dobbeltseng.

Campingpladsen
Temperaturen til trods nyder vi vores lille ekstra ferie. Området ved Lac de Chalain (søen) er skønt, og campingpladsen Domaine de Chalain ligger lige for enden af søen lukket på alle sider af høje skrænter/bjerge med vandrestier. Vejen ned til campingpladsen er lukket, og der kommer derfor ingen uvedkommende gæster eller trafik. Det er nemt at finde rundt, og børnene fandt hele 6 legepladser på campingpladsen. Aquapark Les Lagons, campingpladsens store vandland, var helt
sikkert fantastisk, men på grund af den føromtalte lave temperatur benyttede vi os blot af det indendørs bassin – hvilket var knap så fantastisk… Det lille supermarked på pladsen havde alt, hvad vi behøvede, og i de dage, vi boede på pladsen, slog et par nye delikatesse forretninger dørene op; et osteri og en slagter, og derudover var der naturligvis de obligatoriske souvenirbutikker og iskiosker.

Skøn tur til de 7 vandfald
Vores første tur gik til des Cascades du Hérisson, 7 vandfald, der væltede ned og endte i L’Éventail. Vi kørte til bunden, hvorfra der er 500 meter op til det nederste af vandfaldene, og herefter kan man gå videre op og efterhånden se alle de 7 vandfald. Rygsækkene var pakket, madpakkerne smurt og trangiaen medbragt, og så begav vi os op ad. En halv time senere var vi ikke kommet længere end til skiltet, hvor der stod, at man ikke må plukke blomsterne, og man skal holde sig til stierne…Thyra ville starte med at holde en pause!

Efter at have brugt en forælders tålmodighed næsten op, begyndte hun at vandre op ad stien. Det varede ikke længe, før den lille pige var så fascineret af de frodige træer og det rislende vand, og lige pludselig stod vi ved foden af det enorme vandfald! Det larmede ekstremt meget, men lidt billeder nåede vi dog at tage.

Næste step var en stor trappe, hvor der midtvejs, og hvor trappen drejede, var en lille repos med en bænk – lige til at indtage dagens frokost! Så mens utallige forbipasserende hilste høfligt:”Bonjour!”, sad vi og spiste vores rugbrødsklemmer og nød udsigten til vandfaldet.

Sidste del af trappen tog vi i fuldt firspring, nu var kroppen jo fuld af energi, og lige pludselig stod vi oven for vandfaldet, dér hvor vandet begynder at falde. Sjovt at se det hele oppefra!

Næste etape var en klatretur i sig selv; der var små broer over det brusende vand, stejle stier med reb i siden til at hægte sig op i, og ”Thyra-trapper” til de små ben (det var træernes rødder, der stak op og lå oven på jorden, og som dannede små trappetrin, der passede lige til en størrelse 24). Her var der ingen problemer med at lokke børnene med, for der var masser af udfordringer, lige tilpas svære for de 3 til 4-årige. Vi sluttede turen ved det andet vandfald, Le Grand Saut, hvorefter turen
gik ned ad samme vej.

Det indendørs badeland på pladsen
Hjemme igen efter ca. 5 km vandren trængte vi til en slapper, og sidst på eftermiddagen afprøvede vi det indendørs vandland, som ikke var meget at prale af. Vandet var koldt, der var et lille bassin med én rutschebane og et større bassin med lidt bobler, men masser af mennesker! Vi voksne måtte skiftes til at tage en tur i sauna og hamam for at få lidt varme i kroppen, mens børnene var meget aktive og kunne derfor holde varmen.

I Danmark er vi vant til, at man bader efter at have været i svømmehallen, men i Frankrig er dette ligesom i mange andre lande ikke kutyme, hvorfor der inde i svømmehallen var opstillet brusere til at skylle klorvandet af, inden man går ud i omklædningsrummet og klæder sig på. Efter badeturen skulle vi derfor skylle os under bruseren, mens vi stod og kiggede på de øvrige badegæster. Mens vi står og nyder det varme vand, begynder Thyra lige så hjemmevant at pille sine badebukser af – og selv om vi forsigtigt prøver at fortælle hende, at det gør man altså ikke i Frankrig, har hun fået møflet sig ud af badetøjet og står ganske, som Gud har skabt hende… Det bragte heldigvis kun smil frem på læben hos de øvrige gæster;-)

Og igen på vandring
Efter en lidt varmere nat med gasvarmeren tændt vælger vi at tage den gule vandrerute rundt omkring campingpladsen. Den første del af ruten er der ca. 30 % stigning (sådan føltes det i hvert fald!), og ungerne kæmper sig flot op ad vejen. Lidt kiks undervejs gør underværker -- og da vi endelig når op, kan vi kigge ud over campingpladsens fulde størrelse. Vel gennem det lille stykke skov ser vi pludselig massevis af mountain bikere – der er cykelløb! Lige noget for familiefaderen, der er bidt af en gal biker! Cykelrytterne kæmper sig frem op ad bakken, men alligevel har de overskud til at smile af to meget unge rygsækvandrende danskere…Vi kommer gennem en lille frankofil landsby med gamle traktorer, flotte haver, springvand i byens centrum og gamle skilte af zink – ren nostalgi! Neden for kirken finder vi en lille plads til trangiaen, hvor frokosten med varme pølser blev anrettet – dog var der ingen popcorn, som dagen før.

Den gule rute, som førte os op på den ene side af campingpladsen og hele vejen rundt, hvorefter vi næsten måtte kravle for at komme ned igen på den anden side, endte lige ved siden af toiletbygningerne på den modsatte side af campingpladsen. Da havde vi også gået næsten 5 km, og benene (især de korte) var ved at være godt møre.

På grottebesøg
Efter et par aktive dage indfinder trætheden sig hos den yngste del af familien, så vi beslutter os for at tage ud at se en grotte. I området er der masser af grotter, og valget falder på Grottes des Moidons, der ligger ca. 20 km fra Domaine de Chalain.

Vi kommer lige til den guidede tur, hvilket var planlagt, for man kan kun komme ned under jorden sammen med guiden. Turen var på fransk, men vores guide, en ældre, men absolut frisk herre, gav sig tid til at fortælle os de vigtigste anekdoter på sit udmærkede engelsk. Vi så stalaktitter og stalakmitter i store og små udgaver, vi gik i små huler, hvor vi så en stalakmit formet som en havenisse, og vi så endda en flagermus. Efter rundturen i den enorme grotte sluttede det hele med et lys- og lydshow, som forekom børnene en lille smule uhyggeligt.

Turen til grotten var tilpas meget aktivitet for denne dag, og vi tog hjem og afprøvede legepladserne på campingpladsen.

Den sidste dag havde vi lovet Gunner, at han skulle få lov til at prøve sin fiskestang. Så far og søn gik ned til søen og kastede snøren ud, mens mor og datter blev hjemme i vores mobilhome og læste bøger – ren feriehygge!

De franske spisetider
Om aftenen havde vi besluttet, at vi gerne ville spise på en fransk restaurant og få noget lokal mad, så vi drog hjemmefra med to steder i sigte.Det første sted, et meget lokalt husmandssted, åbnede først kl. 20, og husmoderen stod med hænderne dybt i madfadet. Vi orkede ikke at vente 2 timer, så vi fandt vores alternativ, fik parkeret og gik til hoveddøren – de åbnede først kl. 19!

Med skuffede miner og en erkendelse af, at franskmændene først spiser sen aftensmad (hvilket ikke harmonerer med en dansk børnefamilie, der plejer at spise kl. 17.30!), drog vi på det nærliggende pizzeria, som vi havde prøvet en gang før, og som var helt i børnenes ånd. De havde desuden den STØRSTE isdessert, vi nogen sinde har set! Mums!

På 5. dagen pakkede vi sammen og kørte mod Danmark igen. Turen hjemad ville vare hele dagen, så vi havde fyldt godt op med film på bagsædet. Alt gik faktisk utroligt godt, men kl. 20.30 havde børnene også set 6 film! Alt i alt synes vi selv, vi havde en rigtig dejlig tur til et sted, der fordrer masser af aktivitet. Det er et sted, vi godt finde på at tage til igen om nogle år (om sommeren), når børnene er blevet større og kan prøve de øvrige aktiviteter som bordtennis, tennis, sejlads, fodbold, boule samt det fantastiske vandland.

Det er imidlertid godt at have i baghovedet, at campingpladsen ligger i bjergene, hvorfor man skal regne med, at der er lidt køligere end den sædvanlige gennemsnitstemperatur i Frankrig.

På familien Madsens vegne
Vibeke Madsen
Testfamilie for Sjovforbørn.dk og Keycamp 2010


Læs mere om Domaine de Chalain